Om dahfo

Målsætning

Dansk Hæmatologisk Forskerskole har som hovedmål at skabe et frodigt og integreret, nationalt netværk af forskningsmiljøerne i centerafdelingerne forankret i laboratoriedelen såvel som klinikken.

Forskerskolen skal fremstå som grundstammen i uddannelse af yngre forskere inden for hæmatologisk patogeneseforskning, lægemiddeludvikling og diagnostik, prognostik samt behandling af såvel godartede som ondartede blodsygdomme. De nationale aktører omfatter fagets professorer, som således repræsenterer hver deres tilknyttede fakultet. Disse har stor erfaring både som vejledere og kursusundervisere og er samtidig alle internationalt anerkendte forskere. Dertil kommer, at der er en lang række højt kvalificerede seniorforskere knyttet til de enkelte centre.

Forskerskolen vil ved at koordinere de mange aktuelle aktiviteter skabe en ny stærk synergi mellem de enkelte delmiljøer til glæde for de yngre forskere under uddannelse og forskningen i specialets sygdomme. Det er målet at kunne tilbyde forskeruddannelse på højt internationalt niveau for derved at styrke patogenese- og behandlingsforskning.

En afgørende målsætning er at omsætte den nye viden til virksomme og skånsomme behandlinger. Mulighederne illustreres bedst af de potente og forholdsvis bivirkningsfri konstruerede lægemidler, der selektivt hæmmer molekylære processer. Der tegner sig en fremtid, hvor behandlingen af den enkelte patient baseres på en påvisning af helt særlige molekylære forandringer, så behandlingen så at sige skræddersys til det enkelte menneske - men for at få fuldt udbytte heraf skal implementeringen i den kliniske hverdag styrkes med en velfungerende forsknings- og uddannelsesplan.

Internationalt samarbejde

Den hæmatologiske forskning i Danmark har en høj international standard. En væsentlig del af den reelle forskning finder dog sted i en række fragmenterede miljøer knyttet til de kliniske centerafdelinger. Disse beskæftiger sig i betydningsfuldt omfang med udvikling inden for "translational research" og epidemiologi i internationalt samarbejde.

Forskerskolen vil i videst muligt omfang søge en internationalisering af aktiviteterne. Samtidig vil der blive etableret samarbejdsrelationer med udenlandske institutioner, og blandt de kvalitetsfremmende midler, der ansøges om, er støtte til udviklingsophold ved internationale afdelinger. I forbindelse med internationalt arrangerede seminarer i Danmark vil der desuden blive afholdt særlige sessioner for forskerskolens aktive ph.d.-studerende.

Perspektiv

I de næste 10 år vil der være tre store udfordringer.

1. At identificere nye gener og proteiner (specielt disse som initierer sygdomsprocesser).
2. At beskrive de stier der følges ved aktivering i de forskellige celler.
3. At udvikle nye strategier hvorved de nyeste forskningsresultater kan omsættes til rationel klinisk brug.

Utvivlsomt vil de to første udfordringer fortsætte i en hurtig proces, som systematisk vil blive vurderet i forbindelse med konstruktion af potentielle nye lægemidler. Den tredje udfordring, som er den største, kræver styrkelse af den regionale infrastruktur for klinisk forskning og etablering af nationalt samarbejde. Hertil hører naturligt etablering af forskerskolens aktiviteter, som skal understøtte og afbalancere klinisk og basal hæmatologisk forskning. Konsekvensen heraf vil være flere seniorforskere og en større faglighed inklusiv skærpet kritisk holdning over for fremtidens dyre lægemidler og behandlingsstrategier.